DANS|HOLD


Ballroom Fitness

Vi danser de traditionelle standard- og latinamerikanske danse - men uden en partner.
I Ballroom Fitness lærer du at danse vals, tango, cha cha cha, jive, rumba, samba mv., mens du får sved på panden og år rigtig god motion.
Kombinationen af dans og aerobics sætter et højt energiniveau.

Opbygningen af Ballroom Fitness-timerne er præcis på samme måde, som du kender fra almindelige træningstimer– og det er netop det, som gør hele forskellen!
Det vil sige, man lærer masser af trin og variationer flydende og ”logisk”.
Ballroom Fitness er for alle – uanset køn, alder og niveau.
Hvis du ikke allerede er det, så garanterer vi dig, at Ballroom Fitness gør dig vild med dans!

Ballroom Fitness undervises af Katrine Bonde


Dance Fit

Dance Fit er en kombination af flere ting,

Det er Zumba Fitness og Ballroom Fitness som hovedoverskrifter. Derudover er der twist af disco og andre kendte skønne sange, hvor du får sved på panden og kan synge med samtidig :-)
Du kan læse om Zumba Fitness i menuen under punktet "Zumba Fitness".

Ballroom fitness:
Her behøver du ingen dansepartner og ingen dansekjole. Alt hvad der skal til er, at du skal være klar til at bruge dig selv og prøve en helt ny form for træning.
I Ballroom Fitness lærer du at danse vals, tango, cha cha cha, jive, rumba, samba mv., mens du får sved på panden og får rigtig god motion. Kombinationen af dans og aerobics sætter et højt energiniveau. 
Opbygningen af Ballroom Fitness-timerne er præcis på samme måde, som du kender fra almindelige aerobictimer – og det er netop det, som gør hele forskellen! Det vil sige, man lærer masser af trin og variationer flydende og ”logisk”. 
Ballroom Fitness er for alle – uanset køn, alder og niveau. Hvis du ikke allerede er det, så garanterer vi dig, at Ballroom Fitness gør dig vild med dans!

Dance Fit kombinererer Zumba Fitness’ latin rytmer med Ballroom Fitness og skaber en energi fyldt, sjov og vekslende time:-)

Dance Fit undervises af Thomas Evers Poulsen - kun på skemaet ca. én gang om måneden


Dance it out

Som navnet hentyder, så er fokus på at danse igennem - og formen kan variere lidt.

Dance it out giver plads til at stilarterne kan variere fra latin inspireret, funky, salsa, groovy style. Det er en time, hvor alle kan være med, men hvor vi giver plads til at danse. Uden nogen ramme for en bestemt stilart. 

Det er svedigt, det er sjovt, alle kan følge med og pulsen kommer absolut op.

Dance it Out undervises af Katrine Bonde samt Mie Molkte og Anja Katz


Funky Latin Dance

Denne time er en skøn blanding af originale latinrytmer som merenque, samba, salsa, cha-cha-cha og så tilfører Luise ekstra funk-moves og rytmer, som gør det til en helt særlig blanding. En time du ikke finder andre steder, og hvor alle kan være med. 

Timen er bygget op med masser forskellige sange, som Luise underviser forskellige trin til. Der er ikke en overordnet koreografi, og du kan sagtens være med uanset erfaring.

Luises passion for de originale bevægelser, grounding og rytmer skinner tydeligt igennem og hun er så fantastisk dygtig samtidig med, at hun er helt nede på jorden med hendes fynske accent og humor. 

Funky latin Dance undervises af Luise Dons


Groove

GROOVE er en let, sjov og legende dansetime hvor ALLE kan være med. 

Du bliver undervist i enkle dansetrin eller rytmer, som du for lov til udtrykke på din egen måde. GROOVE adskiller sig fra de fleste andre dansetimer ved, at der ikke er noget foran og bagved - hele rummet tages i brug og du behøver stort set ikke kigge på underviseren, da trinene er så simple at det ikke er nødvendigt. GROOVE er en autentisk dansetime, hvor du har muligheden for at udfolde din kreativitet og danse med hjerte, krop og sjæl. Det er UMULIGT at GROOVE forkert – din måde at bevæge dig på er den rigtige! Du behøver absolut ingen danseerfaring. Hvis du kan gå, kan du GROOVE.

GROOVE er IKKE en freestyle dansetime, så du bliver trygt guidet i ALLE de moves vi danser gennem hele timen. Vi danser til fantastisk musik i mange forskellige genre, og arbejder med balance, koordination, smidighed og funktionelle bevægelser, pakket ind i enkle, lækre & kreative danse moves, som du får lov til at danse på DIN måde.

Det er simpelt, det er svedigt og det er sjovt!!

Groove faciliteres af Liv Kaldau


SALSATION®

Move and be moved - bevæg dig og bliv bevæget!

SALSATION® er et internationalt og innovativt dance fitness program. Programmet lægger vægt på musikalitet, funktionel træning og dét at give deltagerne på timen en komplet oplevelse for krop og sind. Programmet og timerne er bygget op om musikkens helhed, samt med fokus på at undervise så deltagerne let kan følge, opleve, udforske, lære og suge til sig af hver eneste SALSATION® oplevelse.

Navnet Salsation – er skabt udfra et mix af ordene: SALSA og SENSATION. “SALSA”, ikke som stilarten, men fra det spanske ord, som betyder 'sovs', derved et mix af forskellige rytmer, kulturer og blandingen af funktionel træning, budskabet i hvert musik nr og musikalitet. “SENSATION”, følelsen der bliver skabt med musikken og breder sig blandt deltagerne, instruktører og udi hele timen og oplevelsen.

ALLE kan være med!

SALSATION® undervises af Nanna Jelbert


Soul Dance Workout

Soul Dance Workout er et koncept, som er udviklet af Mie Moltke.

Det er din selvkærlige praksis, hvor du aktiverer hele dit energisystem.

Soul Dance er en workout time, som er bygget op over vores 7 energicentre. Det betyder, at du på en time for styrket og bevæget din krop, forbundet dig mere med dig selv, øget din energi, boostet din selvkærlighed, åbnet for din power, din intuition og forbindelse til din krop og hjerte.

Du er født til at bevæge dig. Når du åbner for din krop og din energi, vil du få større adgang til dig selv og hele dit potentiale og livsenergi.

Praktisk:
Vi danser på bare tærer ( medmindre du vil have sko på, så kan du sagtens det)
Instruktøren danser med og guider dig gennem de forskellige energicentre timen igennem.
Der vil være musik timen igennem, og du vil gå derfra med en svedig, styrket og connected krop.

Dine 7 energicentrer koncentrerer sig om ( de 7 chakra ):

Grounding
Kreativitet
Power
Hjerte
Udtryk
Intuition
Connect

Fridhed, styrke, kreativitet og intention er overskrifterne.

Vi glæder os til at danse med dig.
Du kan ikke gøre det forkert. Du må være med, lige hvor du er.

Soul Dance Workout undervises af Mie Moltke og Linda Thisell


Zumba Fitness

Zumba Fitness har ramt Danmark for længe siden og mange er blevet grebet af denne måde at træne på - og det er ikke uden grund.

Zumba Fitness er opfundet af Beto Perez fra Columbia og startede tilbage i 1999, hvor han flyttede til Miami, Florida. Zumba Fitness ramte først for alvor Danmark i 2009/2010. Zumba Fitness er en latin-inspireret træningsform. Den kombinerer latinamerikanske rytmer med god og effektiv træning. Man får trænet hele kroppen - og det er sjovt - vildt sjovt. Musikken og bevægelserne gør, at man griner, sveder og kan danse, som man ellers ikke har gjort det før.

Alle kan danse Zumba uanset deres baggrund. Det samler alle, som har lyst til at bevæge sig samtidig med at de har det sjovt. Dem der er trætte af at stå i et fitnesscenter og tæske sig selv til at træne, klapper i deres hænder over Zumba Fitness - det er en fest og det er super effektiv træning. Når du er til Zumba Fitness i Soulhouse, sikrer vi dig meget kompetente undervisere, som alle har en baggrund inden for dansens verden og undervisningserfaring.

I Soulhouse handler Zumba Fitness om at få dansen med - og samtidig få trænet effektivt. Det handler ikke om, hvordan vi ser ud - men det handler om hvordan vi har det, og alle kan være her og det skal være sjovt. Der er fokus på at acceptere sin krop og nyde at bevæge sig - At have en fest når man træner ;-)

Zumba Fitness undervises af Anja Katz


Move&Connect Dance Nights

Move & Connect er et månedlig events, hvor Mie Moltke guider dansen - en danseaften til krop, hjerte og sjæl, hvor det handler om livsglæde, kontakt til kroppen og den frihed der ligger der.

Læs meget mere her:

 

Timer, som ikke er fast på skemaet, men af og til som vikartimer:

 

CHOREOLOGY by Salsation

CHOREOLOGY by Salsation er et danseprogram og en time med rødderne solidt plantet i dansens univers. Om det er Urban, Street eller Commercial dans - så garanteres du en oplevelse af en sjov, lærerig og svedig time - på en danserejse, der er svær at holde sig i ro i.

Programmet er designet til ALLE, uanset niveau. Begyndere samt øvede vil føle sig tilpas og vil gennem timen følge instruktionerne step by step mod det endelige resultat og en oplevelse, der får hjertet til at banke med de fede moves, al den fede musik og DU får nye højder energimæssigt.

CHOREOLOGY by Salsation undervises af Nanna Jelbert - er ikke fast på skemaet, men af og til som vikartime


Core Flow

Core Flow er en time, som har fokus på at styrke din core gennem øvelser og bevægelse.

Det vil være en blanding af velkendte, traditionelle mave-balde-lår øvelser med et fokus på kærligheden til at mærke dit center og styrken i din krop og mere danse-relaterede bevægelser, som kan støtte op om din core og flow i kroppen.

Alt guides af Mie Moltke, som afslutter timen med en guided meditation, så du lander i ro og forbindelse til dig.

Alle kan være med.

Core Flow undervises af Mie Moltke - er ikke fast på skemaet, men af og til som vikartime


Energy Dance

Chakra Dance!

En time med fokus på at forbinde dig mere med dig gennem dansen.

Der er mere fokus på en indre kontakt og bevægelsen herfra.

Bevægelsen kan noget særligt, når vi skal mere fra hovedet og ned i kroppen.

Alle kan være med.

Energy Dance undervises af Timothy De Mesa - er ikke fast på skemaet, men af og til som vikartime


Meditation & Open Flow

NB: Denne time er pt ikke på skemaet.
Denne time er en kombination af en guidet meditation og fri bevægelse.

De første 15 min er en guidet meditation. Det er derfor vigtigt at møde til tiden til denne time.

Derefter sørger Mie for musikken, men rummet er dit til bevægelse.

Det er til dig, som ønsker et rum af frihed og støtte, hvor du kan bevæge dig med det, som fylder hos dig. Mie guider meditationen og holder derefter rummet, men der er ikke guidance efter meditationen. Der er det Open Flow, hvor du er med det, som støtter dig.

Dette er en helt ny time, og et ønske Mie har haft længe: At starte med et fokus gennem meditation og derefter give plads til et trygt og frit rum til dig.

Intuitiv bevægelse er en kærlig, stærk og givende, og vores krop er så meget klogere end vi tror. Derfor er dette rum til dig, som har brug for at komme ud af tankerne og ned i kroppen - uden regler, men plads til dig.

Du kan sagtens komme selvom du aldrig har prøvet det før.

Meditation & Open Flow undervises af Mie Moltke - er ikke fast på skemaet, men af og til som vikartime


Old School Funk

På denne time bygges en koreografi op timen igennem. Men det er på en måde, hvor du gennem hele timen danser - hvor trinene gentages løbende og hvor du ikke opdager eller skal tænke for meget over det. Du danser og så lægges der hele tiden lidt mere på, og i løbet af den time får du svedt igennem, får lært en koreografi og bliver grebet af musikken, som skaber en helt særlig stemning.

Det kræver ingen erfaring - Toniah er fantastiske til at skabe en undervisning, hvor alle niveauer, aldre og bagrunde er velkommen. Måske har du danset en masse, måske har du aldrig nogensinde danset - måske elsker du bare musikken? 

Alle er velkommen og vi glæder os til at Funké med dig. 

Old School Funk undervises af Toniah Pedersen - er ikke fast på skemaet, men af og til som vikartime


SoulMoves

SoulMoves er en time, hvor du vil opleve dine muskler, led og sind bliver løsnet op - slår sig fri fra dagens anstrengelser og/eller tilføje til dagens glæder.

Timothy vil tage dig med på en danserejse, hvor dine sanser, følelser, flow og rytme er i centrum. Et rum hvor du kan give slip, lære og opleve rytmen. Du vil blive faciliteret igennem detaljeret instruktioner, i et tempo, som alle, uanset niveau, kan følge med på.

Dette er et rum, hvor der er plads til at stille spørgsmål, gentagelser og fordøje bevægelserne, teknikken og den nye viden om kroppen.

En time til dig, dine ønsker, din energi.

"Let us groove, let us share, let us become one beat, that emitt ripples of energy into infinity and beyond"

SoulMoves undervise Timothy De Mesa - er ikke fast på skemaet, men af og til som vikartime