Handelsbetingelser

HANDELS-, ABONNEMENTS- og LEVERINGSBETINGELSER
Produkter, kurser, ydelser og udlejning udbydes af Moltke ApS - Moving Soul by Mie Moltke - Soulhouse, Hørsholmsgade 20C, 3. sal, CVR-nr. 33753608
Dette gælder også produkter, kurser, uddannelse, ydelser og tjenester udbudt gennem Soulhouse og miemoltke.dk

KONTAKT
Kontakt Moving Souls på info@soulhouse.dk

PRISER
Alle priser er angivet i danske kroner. Priserne opdateres løbende og der tages forbehold for evt. trykfejl.

KORTTYPER
Vores bookingsystem tager imod følgende kort: Dankort, VISA og MasterCard. Og det er også muligt at benytte mobilepay.

ÆNDRING AF BETALINGSOPLYSNINGER
Du kan ændre dine betalingsoplysninger, under din profil enten via app’en eller via websiden. Det er dit eget ansvar at ændre betalingsoplysninger, hvis du fx får nyt betalingskort.

MANGLENDE BETALING
Er betalingen af købte produkter, kurser, uddannelse, ydelser eller udlejning mangelfuld eller udebleven forbeholdes retten til at videregive inddrivelsen af den manglende betaling til et Inkassofirma. Herefter vil inddrivelsen ske efter gældende lov.

Er den manglende betaling knyttet til helt eller delvist onlineprodukter lukkes adgangen til disse, indtil betalingen er sket fyldestgørende.

MÅNEDSKORT - MEDLEMSKAB

  1. Kontrakten løber en måned ad gangen og afregnes fra købsdatoen via dit betalingskort. Dvs. hvis kontrakten indgås den 12. i en måned, så opkræves beløbet den 12. fremover.

  2. Månedskort giver ubegrænset adgang til holdtræning på vores faste ugentlige hold.

  3. Du kan afmelde dig, uden gebyr, op til 6 timer før timens start. Ved for sen afmelding eller ved manglende fremmøde, som vil blive betragtet som udeblivelse, vil der blive pålagt et no-show gebyr på DKK 25,- pr. time. Manglende fremmøde vil ikke blive refunderet blot fordi man har glemt at fremmøde sig.

  4. Et månedsmedlemskab er personligt, og må ikke benyttes af andre. I tvivlstilfælde kan Soulhouse forlange at se legitimation. Ændring i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankkonto skal meddeles til Moving Souls. Løbende medlemskab fortsætter indtil det opsiges af én af parterne. Uanset årsag, gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte medlemskaber.

  5. Bero - det er muligt at sætte dit medlemskab i bero, hvis du f.eks. skal på ferie eller lign. Gebyr pr. gang DKK 50,-. Skriv til info@soulhouse.dk med periode fra/til.

  6. Du kan når som helst selv opsige dit abonnement ved at skrive en mail til info@soulhouse.dk.
    Opsigelsesfristen på dit abonnement hos Moving Souls er løbende måned + 30 dage og efter opsigelsen, vil der ikke blive trukket yderligere.
    Det skal forstås således: Hvis du f.eks. har tegnet kontrakten den 12. april, bliver du trukket et månedligt beløb den 12. i hver måned fremover. Hvis du så vælger at opsige kontrakten f.eks. den 25. maj, så falder den sidste betaling den 12. juni og du kan træne frem til den 11. juli. Så du bliver altid trukket præcis en gang efter en opsigelse og har derefter 30 dages træning.

KLIPPEKORT - FASTE UGENTLIGE HOLD

  1. Klippekort kan bruges på alle vores faste ugentlige hold.

  2. Når du laver en reservation, “reserverer” systemet et klip på dit klippekort.

  3. Du skal afmelde dig senest 6 timer før holdstart. Afmelder du dig senere end 6 timer før eller dukker du ikke op til timen, så mister du automatisk et klip.

  4. Alle klippekort har en udløbsdato. De udløber efter 2 år fra købsdato.
    OBS - der kan være specielle tilbud, hvor klippekortet udløber efter kun 6 måneder. Det vil fremgå af pristilbuddet.

  5. Klippekortene er personlige

  6. Der er ingen mulighed for refundering - heller ikke ved ændring af ugeskema eller instruktører. Ej mulighed for overdragelse eller forlængelse af klippekortene.

ENKELTE TIMER - FASTE UGENTLIGE HOLD

  1. Gælder fra købsdato og 4 uger frem.

  2. Kan ikke refunderes eller forlænges.

  3. Er personligt og kan ikke overdrages til en anden.

MEDLEMSBETINGELSER PR. 01.04.2022
Moving Souls kan ændre medlemsbetingelserne med et varsel på 30 dage. I tilfælde af ændring vil disse blive sat op i Soulhouse.

PRISÆNDRINGER
Moving Souls forbeholder sig ret til at foretage prisændringer. Sådanne vil blive varslet ved opslag i studiet og via e-mail (til de medlemmer, der har oplyst e-mail) senest 30 dage før prisændringerne træder i kraft.

LEDIGE PLADSER PÅ HOLD
Moving Souls kan ikke garantere ledige pladser på de oprettede hold, idet holdene bliver fyldt op efter “først til mølle”-princippet.
Såfremt der er under 8 tilmeldte til et hold, aflyses holdet, dette meddeles senest 2 timer inden holdstart via sms og/eller mail.

TILMELDING/AFMELDING/VENTELISTE/FREMMØDE
Du kan til- og afmelde hold via online-booking eller benytte vores smartphone-applikation Moving Souls, som du kan finde i App store. Vores App virker både til iPhone & Android. Det er ikke muligt telefonisk, pr. mail, via FaceBook eller via Messenger.

Hvis du er forhindret i at møde til et hold, skal du afmelde dig senest 6 timer før holdstart for at undgå gebyr.

Fremmøde til et tilmeldt hold skal meldes ved holdstart, hvor du selv er ansvarlig for at sige tjekke dig ind enten via iPad, som ligger i studiet eller du kan henvende dig til instruktøren, så denne kan fremmøde dig i vores system. Dette skal ske inden holdstart. Sker dette ikke, regnes det som udeblivelse og du vil blive opkrævet no-show-gebyr. Dette vil ikke blive refunderet blot fordi du har glemt at fremmøde dig ved ankomst.

Hvis du ikke møder op til et hold, du har booket eller ikke får afmeldt dig senest 6 timer før timens start, vil du med medlemskab blive pålagt et gebyr på DKK 25,-. Beløbet bliver automatisk trukket på dit tilmeldte betalingskort hver måned. I særlige perioder hvor der er restriktioner om begrænsede pladser i salen, f.eks. under Covid-19 vil gebyret være DKK 75,-

Adgangskort/periodekort vil du blive fratrukket en dag.

Dem med klippekort bliver fratrukket ét klip fra klippekortet. Og har du købt en enkelt time, vil denne værende betragtet som brugt.

Events, workshops, forløb eller timer, der er booket ind, kan ikke refunderes uanset årsagen, med mindre det aflyses fra Moving Souls side.

Moving Soul kan i tilfælde af sygdom, aflyse et hold, op til 1 time før holdstart. Dette meddeles via mail. Ved aflysning fra Moving Souls side refunderes det fulde beløb.

Du er selv ansvarlig, for at tjekke om du står på venteliste eller er kommet med på selve holdet. Er du på venteliste vises det som f.eks. (5) på bookingsystemet. Er du på venteliste og kommer på selve holdet, modtager du en mail senest 6 timer inden holdstart. Mød kun op til holdet, hvis du IKKE er på venteliste og husk at afmelde dig ventelisten, hvis du finder ud af, du alligevel ikke kan nå det.

VÆRDIGENSTANDE
Moving Souls påtager sig ikke noget ansvar for personlige ejendele og værdigenstande. Der er ingen aflåste skabe, så sørg for at have dine værdigenstande med dig.

ANSVAR
Al udførelse af dans/træning sker på eget ansvar. Moving Souls kan ikke drages til ansvar for eventuelle bivirkninger efter deltagelse på forløb, kurser eller workshops. Dette gælder også for evt. skader sket ved deltagelse på vores faste ugentlige timer. Du har selv ansvar for, at din helbredstilstand er sådan, at dans og træning kan gennemføres uden risiko. Kontakt evt. din læge, inden du starter på et nyt træningsforløb. Moving Souls tager ikke ansvar for personskader, som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller undtagelser.

UDBUD AF KLASSER
Moving Souls har ret til løbende at ændre udbuddet af ugentlige klasser på skemaet. Antallet af hold afhænger af antallet af medlemmer hos Moving Souls.

AFLYSNING AF KLASSER
Såfremt der er under 8 tilmeldte til et hold, aflyses holdet, dette meddeles senest 2 timer inden holdstart via sms og/eller mail.

WORKSHOPS, EVENT MV:
Workshops, events mv. er ikke med i prisen på hverken Medlemskab eller Klippekort, men kan tilkøbes separat via app eller hjemmeside - se under “Kurser”.
Se de enkelte worshops og events vedr. betingelser.

FORTRYDELSESRET
Alle køb er bindende ved betaling.

KVITTERING
Kvittering for købet sendes til den indtastede e-mail. Du er selv ansvarlig for at de indtastede oplysninger er korrekte.

OPDATERING AF KORTDATA
Kortdata kan opdateres ved at logge ind via websiden og redigere sine profiloplysninger. Du er til enhver tid selv ansvarlig for at kortdata er korrekte. Overholdes dette ikke kan Moving Souls uden varsel inaktivere medlemskabet. Dette betyder ikke at det opsiges. Ved inaktivering forsættes medlemskabet, dog uden mulighed for booking før kortdata er indtastet.

OPSIGELSE AF ABONNEMENTER
Du kan når som helst opsige dit abonnement ved at skrive til info@soulhouse.dk 
Opsigelsesfristen på dit abonnement hos Moving Souls er løbende måned + 30 dage og efter opsigelsen, vil der ikke blive trukket yderligere. 
Det skal forstås således: Hvis du f.eks. har tegnet kontrakten den 12. april, bliver du trukket et månedligt beløb den 12. i hver måned fremover. Hvis du så vælger at opsige kontrakten f.eks. den 25. maj, så falder den sidste betaling den 12. juni og du kan træne frem til den 11. juli. Så du bliver altid trukket præcis en gang efter en opsigelse og har derefter 30 dages træning.

Abonnementet på uddannelse/forløb/kurser mv. er bindende og kan ikke opsiges jf. info under de enkelte forløb/kurser.

FORCE MAJURE
Force majeure er en hændelse ingen har indflydelse på, og som ikke kan forudsiges. Dette kan f.eks. være i tilfælde af, at myndighederne begrænser vores muligheder for at have åbent og afholde klasser, hvorved vi ikke kan give vores medlemmer den ydelse de har købt. Indtræder force majure vil der som udgangspunkt ikke blive givet kompensation.

GAVEKORT
Køb af gavekort gælder 2 år fra købsdato. Det vil ikke være muligt at ombytte til kontanter og der er ikke mulighed for forlængelse af gyldighedsperiode.
Gavekortet vil være det, som I modtager sammen med kvitteringen via mail.


LIVE WORKSHOPS, KURSER, UDDANNELSER & RETREATS V/MIE MOLTKE

AFBUD
Se under den enkelte workshop, uddannelse, kurser og retreat.

SOUL DANCE WORKOUT UDDANNELSE, WORKSHOPS, KURSER & RETREATS
Uddannelser, kurser og workshops afvikles på de angivne tidspunkter. I tilfælde af ændringer bliver køber orienteret mindst 24 timer i forvejen.
Hvis kurser eller workshops skulle blive aflyst, får køber det fulde indbetalte beløb retur. Aflyses en dag på uddannelsen, f.eks. pga. sygdom bliver dagen erstattet af en ny dato.

BETALING

Soul Dance Workout Uddannelse:
Du kan betale uddannelsen i 1 eller flere rater. Rate 1/depositum skal betales ved tilmelding. Tilmelding inkl. tilhørende betalingsaftale er bindende – uanset om du betaler i 1 eller flere rater.
Ved framelding op til 8 uger før uddannelsens start tilbagebetales rate 1. Fra 8 uger før uddannelsens start og frem, er din tilmelding bindende. Betalingsaftalen er bindende og løber hele uddannelsens periode. Såfremt du vælger at fratræde uddannelsen inden eksamen, hæfter du fortsat for uddannelsens fulde beløb.
Såfremt det pga. af Corona-restriktioner alligevel ikke er muligt at afholde uddannelse på de planlagte datoer, vil de enkelte moduler blive afholdt, så snart igen er forsvarligt.

Retreats, flere-dags-workshop og kurser:
Ved tilmelding betales der et depositum, som ikke er refunderbar. Der vil ved tilmelding blive sendt en mail med info om evt. ratebetalinger eller restbetalinger samt annulleringsregler.
Såfremt det pga. af Corona-restriktioner alligevel ikke er muligt at afholde uddannelse på de planlagte datoer, vil de enkelte moduler blive afholdt, så snart igen er forsvarligt.


TIL DELTAGERE PÅ FORLØB, RETREATS OG WORKSHOPS MV.:
Mie er til rådighed med støtte og vejledning på dagene I ses, men ikke efterfølgende på andre platforme. Her anbefales det, at I bruger egen terapeut til yderligere og efterfølgende arbejde, med udgangspunkt i, hvad I hver især har behov for.

Står du et sted i dit liv, hvor du har det meget svært ved evt. sorg, angst, depression eller andre situationer, der er ekstra svære, skal du søge individuelt støtte/terapi, inden du deltager.
Gruppeprocesser giver utrolig meget, og de går også dybt, og det er vigtigt alle kan tage vare på egne processer i Flow og efterfølgende også.

Det betyder også, at hvis Mie vurderer, at individuelt terapi er bedst, inden du deltager i Flow, så kan hun give denne anbefaling og derved afmelde din plads, hvis det er for det bedste. Som ansvarlig for hendes arbejde og som en tryghed for hver af jer, er denne del vigtig.

GEBYRER PÅ SOUL DANCE WORKOUT UDDANNELSEN
Der kan i visse tilfælde forekomme gebyrer på Uddannelsen.

Dette sker f.eks. i forbindelse med afholdelse af sygeeksamen, ryk til andre hold mm.

Alle gebyrer kan oplyses ved henvendelse til info@soulhouse.dk

FÆRDIGGØRELSE AF UDDANNELSE HOS MIE MOLTKE
Soul Dance Workout uddannelsen færdiggøres ved en tilstedeværelses-eksamen.

Deltager den studerende ikke i eksamen, kan der tilkøbes en sygeeksamen. Kontakt info@soulhouse.dk og få oplyst priser vedr. dette.

Den studerende skal have tilkøbt og været til sygeeksamen senest 6 måneder efter den ordinære eksamen.

UNDERVISNINGSMATERIALE
Al anvendelse af undervisningsmateriale skal ske under hensyntagen til Moving Souls og Mie Moltkes ophavsrettigheder.

På samme måde skal al kopiering af undervisningsmaterialet alene ske efter aftale med Mie Moltke

Materialet er copyright beskyttet og må ikke ændres, tilskæres, tilføjes til eller på anden måde justeres fra dets oprindelige udseende.

F.eks. må man ikke tilføje eget logo, fjerne spørgsmål fra spørgeskemaer mm. Opremsningen er ikke udtømmende.

Som uddannet Soul Dance Workout instruktør gennem Moving Souls og Mie Moltke, har du IKKE ret til at bruge Mie Moltkes materiale til egne kurser, workshops, events m.m.


DER FILMES PÅ UNDERVISNINGSDAGE, LIVEDAGE, KURSUSDAGE, TIL LIVEEVENTS OG ARRANGEMENTER
Til nogle undervisningsdage, livedage, kursusdage, workshops mv. afholdt hos Moving Souls filmes/fotograferes der. Denne filmning/fotografering finder sted med både fastgjorte og håndholdte kameraer – inkl. mobiltelefoner/smartphones.

Filmningen bruges bl.a. til streaming af undervisning mv. bl.a. til studerende/kursusdeltagere mv. i de tilhørende online spaces.

Streaming af det filmede materiale finder sted via Yogo/Vimeo og Zoom. Dertil optages streamingen og deles via Yogo og Vimeo. Enkelte klasser kan også blive lagt tilgængelige online på Moving Souls hjemmeside, som et supplement til vores elevers praksis.

Det filmede/optagede materiale benyttes også i produktion af undervisnings- og marketingsmateriale.

Materialet bruges bl.a. på hjemmesider, i nyhedsbreve, på sociale medier mv.

Ønsker man ikke at blive filmet, skal man tydeligt erklære dette til Moving Souls team, og samtidig være forberedt på at der, som følge af dette ønske, er områder, hvor det ikke er muligt at befinde sig som konsekvens heraf. Vi kan ikke garantere, at man ikke bliver filmet, hvis dette ikke overholdes.


OPLYSNINGER I FORBINDELSE MED AT DU TILMELDER DIG VORES E-POST MED NYHEDSBREV
Når du tilmelder dig vores e-post med nyhedsbrev, tilbud og andre nyheder fra Moving Souls eller Mie Moltke behandler vi dit navn, e-mailadresse og evt. mobilnummer.


BRUG AF PERSONOPLYSNINGER, FORMÅL OG BEHANDLINGSGRUNDLAG
Vi indsamler og bruger personoplysninger til de formål, der er beskrevet nedenfor. Vi kan også behandle dine personoplysninger til andre formål, hvis vi lovgivningsmæssigt er berettigede eller forpligtede til det.

Vi bruger dine personlige oplysninger til at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse med vores hjemmeside, og får mest ud af dit forløb som kunde hos os. Når du opretter dig som Bruger, giver du samtidig samtykke til vores behandling af dine personoplysninger i henhold til denne Persondatapolitik.

Dine personoplysninger (indsamlet i forbindelse med et køb/tilmeldelse til et forløb mv.) bliver registreret og gjort tilgængelige for andre udvalgte brugere og databehandlere, med det formål at de skal kunne levere den ønskede tjenesteydelse for dig.
Når du registrerer dig som kunde, indsamler vi de oplysninger, du selv afgiver f.eks. navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr., oplysninger om hvilke produkter du køber.

Formålet er, at vi kan levere den service, du har bestilt og i øvrigt opfylde vores aftale med dig, herunder for at kunne administrere dine rettigheder til at returnere og reklamere.

Dine oplysninger opbevares, så længe du er kunde hos os.

Per definition er du livslang kunde hos os, idet du som kunde er berettiget livslang adgang til de dokumenter, du har bestilt gennem Moving Souls og Mie Moltke.

Du kan til enhver tid blive slettet som kunde hos os, men så skal du være opmærksom på at du i så fald ikke længere har adgang til materialer hos os.

Hvis du har givet samtykke til e-post, bruger vi dine personoplysninger til at sende nyhedsbreve, tilbud og andre nyheder fra Moving Souls og Mie Moltke.


COOKIES OG PERSONDATA
For information om cookies og privatlivspolitik, klik her


LOKALELEJE SOULHOUSE
Lejen er inkl. den store sal, garderobe-rummet, toiletter, køkken, projektor, flipover, musikanlæg, borde, stole og service (glas, tallerkner, bestik mv.)

Annullering af leje skal ske senest 30 dage før lejedato for at undgå fuld opkrævning. (er også gældende ved Corona-smitte, nærkontakt mv.)

Betaling sker ved fremsendelse af faktura ca. 1 måned før lejedato med en betalingsfrist på 7 dage.

  • Der lejes ikke ud til fester, som varer ud på natten.

  • Der må IKKE spilles musik med åbne vinduer. Og ikke spilles højt musik efter kl. 21.00.

  • Der må IKKE ryges i Soulhouse.

Medbring selv:
Duge, servietter, fyrfadslys, stearinlys, lightere og alt spise-/drikkeligt.

Oprydning:
Alt skal stilles på plads, som det stod, da I kom - dette står I selv for. God idé at tage billeder inden I flytter rundt.

Køkkenet skal være helt ryddet og alt rengjort og sat på plads.
Husk også at tømme køleskabe.

Alt affald og flasker skal fjernes fra matriklen - ikke sættes nede i gården.
Overholdes ovenstående ikke opkræves min. DKK 2.500,- ekstra for oprydning.